LifeBoard

I Danmark sker der i gennemsnit en fatal drukneulykke hver 5. dag. Dette er uden tvivl et ubærligt tab for pårørende, hvilket vores opmærksomhed først og fremmest er rettet mod. Ingen bær miste en kær i en drukneulykke.

Dertil er der i et samfundsmæssigt perspektiv også et massivt økonomisk tab forbundet med en drukneulykke. Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed anslår, at det koster samfundet cirka 30 millioner kroner for hvert eneste dødsfald forårsaget af en drukneulykke.

Hvor der er vand, er der risiko for drukneulykker, og selv umiddelbart ufarligt vand kan med uopmærksomhed føre til ulykker. Med LifeBoard bliver der gjort en konkret og synlig indsats forsikkerheden, som er tilgængeligt hele døgnet. I LifeBoard er det vores mål at skabe verdens sikreste badestrande.

Vores redningsudstyr er designet bredt, så det er mere stabilt at ligge på. Det skridsikre gummiunderlag indikerer, hvor man skal ligge.

Gode svømmere og surfere finder hurtigt balancen midt på boardet, placerer snuden af boardet i vandoverfladen og padler med arme og ben. Mindre erfarne svømmere bruger lidt tid på at finde balancen i roligt vand. Er balancen udfordret, kan man holde fast i et håndtag og bruge benene til at balancere og give fremdrift.

I bølger er alt redningsudstyr svært at bruge. Derfor opfordrer vi også folk til at tage vand- og vindforhold alvorligt. Hvis man vælger at forsøge en redning i bølger, kan man trække boardet bag sig, til man er igennem brændingen.

Fælles for erfarne og uerfarne reddere er, at svømmehastigheden øges og udmattelsen mindskes sammenlignet med svømning med en redningskrans. Det viser et studie fra 2023 foretaget af en gruppe studerende på Aalborg Universitet. Rapporten findes under fanebladet Information -> Brochurer.

LifeBoard giver livskritiskopdrift uanset vandforhold. Udstyret er dog særligt effektivt og hurtigt i fladt vand eller mindre bølger, som tillader, at man ligger på boardet og padler. I større bølger opfordrer vi til, at man gransker sine evner grundigt, før man går i vandet, og at man trækker boardet bag sig, indtil man er igennem brændingen og kan ligge stabilt på boardet.

En erfaren surfer eller svømmer vil have bedre forudsætninger og succes med at navigere, padle- eller dykke igennembølgerne. En uerfaren svømmer vil – uanset udstyr – blive udfordret med at nå frem til en nødstedt i store bølger. Et LifeBoard giver dog muligheden for, at en udmattet redder kan lægge sig op på boardet og tage et hvil under redningsforsøget. På den måde mindskes risikoen for at eskalere ulykken, da et mislykket redningsforsøg i bølger ofte blot vil betyde, at en træt redder bliver skyllet ind til land af bølgerne.

Det er der intet, der tyder på.

Vi har adspurgt badegæster på strande uden redningsudstyr, på strande med redningskrans og på strande med LifeBoards om, hvad de ville gøre, hvis de så en drukneulykke 100 meter fra land. Samlet set svarede 80 % af de adspurgte, at de vil alarmere andre badegæster eller 1-1-2 som det første. Ca. 60 % af badegæsterne svarer, at de ville foretage et redningsforsøg i vandet, uanset om der er en redningskrans, et LifeBoard eller intet udstyr tilgængeligt på stranden. Vores undersøgelser peger altså ikke på, at redningsudstyr kan få strandgæster til at føle sig uhensigtsmæssigt presset til at foretage et redningsforsøg.

‍