🌐 Select language

IN EMERGENCY – CALL 112

This rescue board can help you perform water and ice rescues. Attempt to assist distressed individuals from the shore, as entering the water may pose a risk of drowning. Use this equipment at your own risk, utilize the safety strap, and do not venture into challenging water conditions. Keep the rescue board between yourself and the distressed person to avoid direct contact and entanglement.

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på spørgsmål om alle LifeBoard produkter og brugen af dem. Lær også om vores dedikerede serviceplan og salgsbetingelser.

Er det nemt at holde balancen og padle på et LifeBoard?

Vores redningsudstyr er designet bredt, så det er mere stabilt at ligge på. Det skridsikre gummiunderlag indikerer, hvor man skal ligge.

Gode svømmere og surfere finder hurtigt balancen midt på boardet, placerer snuden af boardet i vandoverfladen og padler med arme og ben. Mindre erfarne svømmere bruger lidt tid på at finde balancen i roligt vand. Er balancen udfordret, kan man holde fast i et håndtag og bruge benene til at balancere og give fremdrift.

I bølger er alt redningsudstyr svært at bruge. Derfor opfordrer vi også folk til at tage vand- og vindforhold alvorligt. Hvis man vælger at forsøge en redning i bølger, kan man trække boardet bag sig, til man er igennem brændingen.

Fælles for erfarne og uerfarne reddere er, at svømmehastigheden øges og udmattelsen mindskes sammenlignet med svømning med en redningskrans. Det viser et studie fra 2023 foretaget af en gruppe studerende på Aalborg Universitet. Rapporten findes under fanebladet Information -> Brochurer.

Er LifeBoard pengene værd?

I Danmark sker der i gennemsnit en fatal drukneulykke hver 5. dag. Dette er uden tvivl et ubærligt tab for pårørende, hvilket vores opmærksomhed først og fremmest er rettet mod. Ingen bær miste en kær i en drukneulykke.

Dertil er der i et samfundsmæssigt perspektiv også et massivt økonomisk tab forbundet med en drukneulykke. Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed anslår, at det koster samfundet cirka 30 millioner kroner for hvert eneste dødsfald forårsaget af en drukneulykke.

Hvor der er vand, er der risiko for drukneulykker, og selv umiddelbart ufarligt vand kan med uopmærksomhed føre til ulykker. Med LifeBoard bliver der gjort en konkret og synlig indsats forsikkerheden, som er tilgængeligt hele døgnet. I LifeBoard er det vores mål at skabe verdens sikreste badestrande.

Er LifeBoard sikkert at bruge?

LifeBoard er designet med særlig omtanke for at give livskritisk opdrift til både redder og nødstedte. Derfor har vi designet LifeBoardet med:

1. En sikkerhedsstrop, der sørger for, at udstyret ikke mistes undervejs i redningsaktionen

2. Ni håndtag, der skaber stabilisering af flere nødstedte

3. En skumfyldt kerne, der sikrer opdrift, selv ved eventuel skade på plastskallen

Førende research på området fastslår, at 97 % af alle fatale drukneulykker sker i forbindelse med redningsforsøg uden brug af flydemiddel. Herunder anerkendes flydemiddel som kritisk element for at øge både redder og nødstedtes sikkerhed.

Derfor er det yderst vigtigt, at man som civil redder tager et flydemiddel med. Hvor andet flydemiddel måske giver opdrift til 1-2 personer, har vi designet LifeBoard med opdrift op til seks personer. Derfor mener vi, at LifeBoard er det bedste bud på et redningsudstyr med høj flydemiddel til civil livredning.

Er LifeBoard simpelt at bruge?

LifeBoard er udviklet ud fra visionen om, at vores redningsudstyr skal kunne anvendes af alle. LifeBoard er derfor designet til og testet af mere end 200 civile brugere med forskellige vandfærdigheder, køn, alder og baggrund. Vi har indsamlet data fra vores tests og løbende optimeret og justeret udstyret, så flest mulige mennesker har gode forudsætninger for at anvende udstyret. Det betyder ikke, at alle kan, og at alle skal foretage en civil redning. Det betyder, at hvis du føler dig i stand til at bremse ulykken, har vi gjort alt, hvad vi kan for at give dig de bedste forudsætninger for at gøre netop det.

Det er nemlig aldrig simpelt at skulle foretage en redning, men vi mener, at LifeBoard er det mest simple og sikre bud på redningsudstyr til civile.

Hvem kan bruge LifeBoard?

Livredning er ikke for alle. I LifeBoard bruger vi derfor også en del af vores tid og ressourcer på forebyggende indsatser. Hvis mennesker lærer, hvordan de gebærder sig i åbent vand, vil færre ende i tragiske druknesituationer.

Når det er sagt, er det en kendsgerning, at mennesker går i vandet for at redde hinanden. Vi opfordrer kraftigt til, at man laver en vurdering af situationen, inden man går i vandet, men forstår også, at en far ikke venter inde på land, mens hans datter er ved at drukne. Derfor er LifeBoard designet til alle, der finder det nødvendigt at udføre en civil livredning.

Man skal altid alarmere 1-1-2 før et redningsforsøg, og man skal undgå at gå ud i vandforhold, man ikke er tryg ved at svømme i. Hvis man går ud, skal man altid medbringe redningsudstyr.

Hvis man medbringer et redningsudstyr, såsom et LifeBoard, øges både redderens og nødstedtes opdrift og dermed muligheden for at overleve. Nødstedte vil ofte være i en tilstand af panik eller chok, og derfor vil vedkommende have en tendens til at gribe fat i redderen. Hvis redderen ikke har et flydemiddel med sig, kan det i ulykkelige tilfælde resultere i en ikke-intenderet drukning af redderen. Derfor er det altså livsnødvendigt, at redderen medbringer et flydemiddel til civil livredning.