Omtale & presse

Her kan du læse, hvad andre skriver om LifeBoard. Der er udtalelser fra eksisterende kunder, der beskriver deres erfaringer med LifeBoard, og hvorfor de har valgt at investere i vores redningsudstyr. Der er artikler og historier fra andre interessenter - God fornøjelse med at dykke ned i stoffet.

Citationstegn i gul

Jeg er slet ikke i tvivl om, at LifeBoard er det rigtige valg til stranden. Det var en god beslutning at erstatte redningskransen.

John-Allan Holm

Bademester, Gentofte kommune

Sammen med de klogeste hoveder har vi udviklet et robust og innovativt produkt

Vores mission er at lave det bedste redningsudstyr til civile redningsaktioner. Når sekunder kan skille mellem liv og død, er kun det bedste godt nok.

Foto af WaterSmart begivenhed

Flere medier har bragt historier om fordelene ved LifeBoards redningsudstyr

Pressekontakt

Emma Arne-Skidmore

Kommunikationsansvarlig

Far og barn vises LifeBoard på stranden
Citationstegn rød

[LifeBoard] er klart en af de bedre ting (…) Det er nemmere at svømme med Lifeboard, og det giver mere opdrift

Erik Bech

Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed

Download pressemateriale

Her kan du finde vores pressemateriale i form af logo, grundfortælling om LifeBoard og billeder, som kan anvendes frit i forbindelse med publikationer, omtale og artikler.

Mange kommuner har allerede sat LifeBoards op på de danske kyster

Vi er glade for, at mange kommuner allerede har investeret i øget vandsikkerhed på deres strande. Skal din kommune være den næste?

Se mere omtale

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på spørgsmål om alle LifeBoard produkter og brugen af dem. Lær også om vores dedikerede serviceplan og salgsbetingelser.

Er LifeBoard sikkert at bruge?

LifeBoard er designet med særlig omtanke for at give livskritisk opdrift til både redder og nødstedte. Derfor har vi designet LifeBoardet med:

1. En sikkerhedsstrop, der sørger for, at udstyret ikke mistes undervejs i redningsaktionen

2. Ni håndtag, der skaber stabilisering af flere nødstedte

3. En skumfyldt kerne, der sikrer opdrift, selv ved eventuel skade på plastskallen

Førende research på området fastslår, at 97 % af alle fatale drukneulykker sker i forbindelse med redningsforsøg uden brug af flydemiddel. Herunder anerkendes flydemiddel som kritisk element for at øge både redder og nødstedtes sikkerhed.

Derfor er det yderst vigtigt, at man som civil redder tager et flydemiddel med. Hvor andet flydemiddel måske giver opdrift til 1-2 personer, har vi designet LifeBoard med opdrift op til seks personer. Derfor mener vi, at LifeBoard er det bedste bud på et redningsudstyr med høj flydemiddel til civil livredning.

Er LifeBoard simpelt at bruge?

LifeBoard er udviklet ud fra visionen om, at vores redningsudstyr skal kunne anvendes af alle. LifeBoard er derfor designet til og testet af mere end 200 civile brugere med forskellige vandfærdigheder, køn, alder og baggrund. Vi har indsamlet data fra vores tests og løbende optimeret og justeret udstyret, så flest mulige mennesker har gode forudsætninger for at anvende udstyret. Det betyder ikke, at alle kan, og at alle skal foretage en civil redning. Det betyder, at hvis du føler dig i stand til at bremse ulykken, har vi gjort alt, hvad vi kan for at give dig de bedste forudsætninger for at gøre netop det.

Det er nemlig aldrig simpelt at skulle foretage en redning, men vi mener, at LifeBoard er det mest simple og sikre bud på redningsudstyr til civile.

Hvem kan bruge LifeBoard?

Livredning er ikke for alle. I LifeBoard bruger vi derfor også en del af vores tid og ressourcer på forebyggende indsatser. Hvis mennesker lærer, hvordan de gebærder sig i åbent vand, vil færre og færre ende i tragiske druknesituationer.

Når det er sagt, er det en kendsgerning, at mennesker går i vandet for at redde hinanden. Vi opfordrer kraftigt til, at man laver en vurdering af situationen, inden man går i vandet, men forstår også, at en far ikke venter inde på land, mens hans datter er ved at drukne. Derfor er LifeBoard designet til alle, der finder det nødvendigt at udføre en civil livredning.

Man skal altid alarmere 1-1-2 før et redningsforsøg, og man skal undgå at gå ud i vandforhold, man ikke er tryg ved at svømme i. Hvis man går ud, skal man altid medbringe redningsudstyr.

Hvis man medbringer et redningsudstyr, såsom et LifeBoard, øges både redderens og nødstedtes opdrift. Nødstedte vil ofte være i en tilstand af panik eller chok, og derfor vil vedkommende have en tendens til at gribe fat i redderen. Hvis redderen ikke har et flydemiddel med sig, kan det i ulykkelige tilfælde resultere i en ikke-intenderet drukning af redderen. Derfor er det altså livsnødvendigt, at redderen medbringer et flydemiddel til civil livredning.